Netværksgruppe for unge med autisme

Netværksgruppe for unge mellem 18 og 30 år med autisme

Netværksgruppen er et sted hvor du kan komme og få en kop kaffe og mødes med andre unge mennesker.

Her vil være mulighed for at tale med fagprofessionelle og udveksle erfaringer, spille et spil, gå en tur og ellers komme med ideer til ting I har lyst til. Vi er et frirum, hvor du også har mulighed for at komme med forslag og ideer.

Huset har et stort fælleskøkken, hvor vi sidder og så er der flere små rum, som man kan bruge ved behov.

Er du kreativ, er du velkommen til at tage egne ting med, for eksempel perler, håndarbejde eller et spil du er glad for. Der kan max være 10 unge i gruppen ad gangen, og 2 medarbejdere.

Du kan komme med i gruppen ved at tale med din vejleder. Har du ikke en vejleder, skal du komme i åben rådgivning tirsdag eller torsdag kl. 10-12 på Vinkeldamsvej 11 i Helsingør, hvor du bliver mødt af en socialrådgiver fra kommunen og en socialpædagogisk vejleder fra vores team.

Gruppen er hver mandag kl. 17- 19 i Helsingungs hus på Gl. Banegårdsvej 29, 3000 Helsingør, hvor vi låner huset når de har lukket.

Vi glæder os til at se dig.

Hilsen Christina, Heidi, Lykke og Tom

Bliv ringet op

Del