Om Åben rådgivning

Åben rådgivning - den åbne indgang

Åben Rådgivning er en åben indgang og et rådgivningstilbud for dig over 18 år, der oplever psykiske og/eller sociale problemer. Her kan du komme ind fra gaden og få hjælp med det samme, uden forudgående aftale. Medarbejderne byder på en kop kaffe og rådgiver i store og små forhold, der udfordrer din hverdag.

I Åben Rådgivning møder du en rådgiver fra myndighedsafdelingen i Helsingør Kommune, som kender til lovgivning og kommunens områder. Du møder også en socialpædagogisk medarbejder, som kender til kommunens egne tilbud. Begge kender også til de forskellige muligheder for støtte og fællesskaber, som findes både i kommunalt og ikke-kommunalt regi.

I Åben rådgivning kan du få støtte til at opnå egne ønsker, håb og drømme. Medarbejderne i Åben Rådgivning kan rådgive dig med henblik på:

  • at afhjælpe dine pressende problemstillinger – her og nu
  • rådgive dig om dine muligheder i kommunen
  • at hjælpe dig videre til steder, hvor du kan få den hjælp, du har brug for – det kan være henvisning til gruppeforløb, foreningsliv, sociale fællesskaber
  • Hjælpe dig videre til en mere grundig undersøgelse af dit støttebehov med henblik på yderligere støtte.

Hvad kan de hjælpe dig videre til?

Du kan blive hjulpet videre til forskellige gruppetilbud i kommunen – fx Kvindenetværksgruppe, Brugerstyret gruppe, Yngregruppe, Aktivgruppe eller Fitnessgruppe, alt efter hvad dit behov er.

Du kan også blive hjulpet videre til andre, som er dygtige til at hjælpe – fx et peer-gruppeforløb, Headspace eller Lær at tackle-kurser. Disse tilbud kan du også selv opsøge på nettet.                                                                 

Det kan også være, at Frivilligcenter Helsingør kunne være noget for dig, og dem kan vi hjælpe dig med at få kontakt til.

Vi glæder os til at møde dig.

Seneste nyhed

En bedre hverdag

Næste kursus starter tirsdag den 20. februar 2024. Har du eller dine nærmeste en oplevelse af, at alkoholen fylder i dit liv? Læs mere her

Læs mere »

Bliv ringet op

Del