Pant-for-pant
Projekt Pant-for-Pant er en non-profit afhentningsservice, hvor hjemløse får et arbejde ved, at firmaer, organisationer og private donerer deres flasker, som de hjemløse sælger.
Foreningen Hus Forbi – www.husforbi.dk – har etableret Pant-for-Pant med det formål at skabe arbejdspladser til hjemløse. Ca. 250 virksomheder på landsplan er med i projektet, men der er altid plads til flere.
Rådgivningstilbuddet 17A – Vejen frem har indgået et partnerskab med Pant-for-Pant.
Sådan foregår det i praksis
- Virksomheden stiller tomme flasker til side
- Vi henter flaskerne på et aftalt tidspunkt. Der skal bare være en vis mængde flasker
- Vi klarer alt det praktiske og tilpasser aftalen efter jeres ønsker og muligheder
- Virksomheden kan opsige aftalen uden problemer, hvornår det skal være
Det er muligt at bruge det sociale frikort når du arbejder for Pant-for-pant.
Vil du vide mere?
Kontakt 17A -Vejen frem.
Yderligere information på www.pantforpant.dk eller se en lille film på godt et minut her: https://youtu.be/viQuhLFRjR0.
Seneste nyhed
En bedre hverdag
Næste kursus starter tirsdag den 29. oktober 2024. Har du eller dine nærmeste en oplevelse af, at alkoholen fylder i dit liv? Læs mere her