Fra selvmordstruet til humørpapegøje
Første gang SKP’erne møder Søren sidder han alene i en lille etværelses lejlighed i en kørestol, mangler et ben og er skadet af for meget druk. De er blevet kontaktet af Pensionsafdelingen, fordi Søren ikke har betalt husleje og er ved at blive smidt ud af sin bolig.

Søren er kommet i kløerne på en mand, der under dække af at ville hjælpe ham, hæver hans penge i banken hver den 1. første måneden og har taget hans nøgler, telefon og fjernsyn og efterladt ham med en lille transistorradio og kun én lampe med pære i. Søren taler om selvmord og skriver beskeder om, at han gerne vil dø. Langsomt finder SKP’erne ud af, hvad sagen drejer sig om, og får lov at hjælpe ham.

-Med Søren, som i mange af vores sager, er det ikke nok, at vi sætter os ned og taler sammen, fortæller SKP’erne Camilla, Jens og Flemming. -Der er brug for handling. Så vi tager med ham i banken og sørger for, at han får oprettet en ny bankkonto, forhindrer misbrug af hævekortet, handler ind sammen med ham og får lukket hans telefonabonnent og andre abonnementer, der er blevet stjålet. Samtidig arbejder vi på at motivere til at Søren får lyst til at skabe en forandring i sit liv. Både i form af motivation til at flytte i anden bolig og ved at få samtykkeerklæring til at inddrage nogle pårørende, som Søren ikke har kontakt til længere.

SKP’erne arbejder med Sørens sag igennem et halvt år. Til sidst lykkes det dem at hjælpe ham med rydde op, pakke hans lejlighed sammen og flytte til et botilbud i trygge rammer med pædagogisk opbakning og socialt samvær.

SKP’erne besøger ofte botilbuddet i forbindelse med deres arbejde og her hilser de ofte på Søren, der har fået fred i sjælen og bor trygt og godt. Alt i hans liv er ikke perfekt, men han har fået styring over sit eget liv og kan selv vælge, hvad han vil bruge sine penge på. Og så har han fået et socialt liv, fortæller SKP’erne. Han er faktisk gået fra at være ensom og selvmordstruet til at være en rigtig humørpapegøje, der let falder i snak med alle de andre beboere.  


Fortællingen er anonymiseret

Fra selvmordstruet til humørpapegøje
Første gang SKP’erne møder Søren sidder han alene i en lille etværelses lejlighed i en kørestol, mangler et ben og er skadet af for meget druk. De er blevet kontaktet af Pensionsafdelingen, fordi Søren ikke har betalt husleje og er ved at blive smidt ud af sin bolig.

Søren er kommet i kløerne på en mand, der under dække af at ville hjælpe ham, hæver hans penge i banken hver den 1. første måneden og har taget hans nøgler, telefon og fjernsyn og efterladt ham med en lille transistorradio og kun én lampe med pære i. Søren taler om selvmord og skriver beskeder om, at han gerne vil dø. Langsomt finder SKP’erne ud af, hvad sagen drejer sig om, og får lov at hjælpe ham.

-Med Søren, som i mange af vores sager, er det ikke nok, at vi sætter os ned og taler sammen, fortæller SKP’erne Camilla, Jens og Flemming. -Der er brug for handling. Så vi tager med ham i banken og sørger for, at han får oprettet en ny bankkonto, forhindrer misbrug af hævekortet, handler ind sammen med ham og får lukket hans telefonabonnent og andre abonnementer, der er blevet stjålet. Samtidig arbejder vi på at motivere til at Søren får lyst til at skabe en forandring i sit liv. Både i form af motivation til at flytte i anden bolig og ved at få samtykkeerklæring til at inddrage nogle pårørende, som Søren ikke har kontakt til længere.

SKP’erne arbejder med Sørens sag igennem et halvt år. Til sidst lykkes det dem at hjælpe ham med rydde op, pakke hans lejlighed sammen og flytte til et botilbud i trygge rammer med pædagogisk opbakning og socialt samvær.

SKP’erne besøger ofte botilbuddet i forbindelse med deres arbejde og her hilser de ofte på Søren, der har fået fred i sjælen og bor trygt og godt. Alt i hans liv er ikke perfekt, men han har fået styring over sit eget liv og kan selv vælge, hvad han vil bruge sine penge på. Og så har han fået et socialt liv, fortæller SKP’erne. Han er faktisk gået fra at være ensom og selvmordstruet til at være en rigtig humørpapegøje, der let falder i snak med alle de andre beboere.  


Fortællingen er anonymiseret

Fra selvmordstruet til humørpapegøje
Første gang SKP’erne møder Søren sidder han alene i en lille etværelses lejlighed i en kørestol, mangler et ben og er skadet af for meget druk. De er blevet kontaktet af Pensionsafdelingen, fordi Søren ikke har betalt husleje og er ved at blive smidt ud af sin bolig.

Søren er kommet i kløerne på en mand, der under dække af at ville hjælpe ham, hæver hans penge i banken hver den 1. første måneden og har taget hans nøgler, telefon og fjernsyn og efterladt ham med en lille transistorradio og kun én lampe med pære i. Søren taler om selvmord og skriver beskeder om, at han gerne vil dø. Langsomt finder SKP’erne ud af, hvad sagen drejer sig om, og får lov at hjælpe ham.

-Med Søren, som i mange af vores sager, er det ikke nok, at vi sætter os ned og taler sammen, fortæller SKP’erne Camilla, Jens og Flemming. -Der er brug for handling. Så vi tager med ham i banken og sørger for, at han får oprettet en ny bankkonto, forhindrer misbrug af hævekortet, handler ind sammen med ham og får lukket hans telefonabonnent og andre abonnementer, der er blevet stjålet. Samtidig arbejder vi på at motivere til at Søren får lyst til at skabe en forandring i sit liv. Både i form af motivation til at flytte i anden bolig og ved at få samtykkeerklæring til at inddrage nogle pårørende, som Søren ikke har kontakt til længere.

SKP’erne arbejder med Sørens sag igennem et halvt år. Til sidst lykkes det dem at hjælpe ham med rydde op, pakke hans lejlighed sammen og flytte til et botilbud i trygge rammer med pædagogisk opbakning og socialt samvær.

SKP’erne besøger ofte botilbuddet i forbindelse med deres arbejde og her hilser de ofte på Søren, der har fået fred i sjælen og bor trygt og godt. Alt i hans liv er ikke perfekt, men han har fået styring over sit eget liv og kan selv vælge, hvad han vil bruge sine penge på. Og så har han fået et socialt liv, fortæller SKP’erne. Han er faktisk gået fra at være ensom og selvmordstruet til at være en rigtig humørpapegøje, der let falder i snak med alle de andre beboere.  


Fortællingen er anonymiseret