Hils dem derude!
Anders var 38 år, da han flyttede han ind på Valhalla. Han var hjemløs, på førtidspension, var alkoholiker og var vred. Langsomt fandt Anders dog ud af, at han kunne få hjælp af personalet på Valhalla til at løse mange af sine udfordringer og det hjalp på hans vrede.
 
-Anders klarede sig rimelig godt på Valhalla. Han boede pænt, ordentligt og rent og styrede sin økonomi selv. Men hvis han for eksempel fik et brev, han ikke kunne gennemskue, så blev han vred og skældte ud. Sådan fortæller Anne Johansson, der er leder på Valhalla, hvor Anders boede i syv år.
 
Anders var meget optaget af at få et liv, der indeholdt noget normalitet. Han lavede mad til sig selv, holdt sin lejlighed på Valhalla pænt og gav tit udtryk for, at han ønskede sig en emhætte, så han kunne bruge udsugningen, når han stegte sin aftensmad. Anders havde ikke en stor omgangskreds og han brugte heller ikke fællesskabet på Valhalla så meget. Men han satte pris på fællesarrangementerne til jul, påske og pinse.
 
Langsomt blev Anders bedre til at håndtere sin vrede og frustration. Han fandt ud af, at personalet på Valhalla kunne hjælpe ham med for eksempel at forstå breve fra kommunen. Anders fik også hjælp til at blive undersøgt somatisk.
 
Efter noget tid blev Anders skrevet op i et boligselskab. Og efter 7 år på Valhalla fik han tilbudt en lejlighed med to værelser og med emhætte. Anders takkede ja og han bor der nu på femte år. I starten havde han bostøtte, men nu klarer han sig selv. Han drikker fortsat og lever et stille og roligt liv på førtidspension, hvor det er vigtigt, at tingene er, som de plejer at være. Hans liv er ikke lutter lagkage, fortsætter Anne, men han virker tilfreds.

Anders kommer flere gange om ugen på Værestedet Klubben. Når han møder Anne, der også er leder i Klubben, siger han altid: - Hils dem derude! Og selvom han ikke er en mand af mange ord, så er det dem ude på Valhalla han hilser, afslutter Anne.


Fortællingen er anonymiseret 
Hils dem derude!
Anders var 38 år, da han flyttede han ind på Valhalla. Han var hjemløs, på førtidspension, var alkoholiker og var vred. Langsomt fandt Anders dog ud af, at han kunne få hjælp af personalet på Valhalla til at løse mange af sine udfordringer og det hjalp på hans vrede.
 
-Anders klarede sig rimelig godt på Valhalla. Han boede pænt, ordentligt og rent og styrede sin økonomi selv. Men hvis han for eksempel fik et brev, han ikke kunne gennemskue, så blev han vred og skældte ud. Sådan fortæller Anne Johansson, der er leder på Valhalla, hvor Anders boede i syv år.
 
Anders var meget optaget af at få et liv, der indeholdt noget normalitet. Han lavede mad til sig selv, holdt sin lejlighed på Valhalla pænt og gav tit udtryk for, at han ønskede sig en emhætte, så han kunne bruge udsugningen, når han stegte sin aftensmad. Anders havde ikke en stor omgangskreds og han brugte heller ikke fællesskabet på Valhalla så meget. Men han satte pris på fællesarrangementerne til jul, påske og pinse.
 
Langsomt blev Anders bedre til at håndtere sin vrede og frustration. Han fandt ud af, at personalet på Valhalla kunne hjælpe ham med for eksempel at forstå breve fra kommunen. Anders fik også hjælp til at blive undersøgt somatisk.
 
Efter noget tid blev Anders skrevet op i et boligselskab. Og efter 7 år på Valhalla fik han tilbudt en lejlighed med to værelser og med emhætte. Anders takkede ja og han bor der nu på femte år. I starten havde han bostøtte, men nu klarer han sig selv. Han drikker fortsat og lever et stille og roligt liv på førtidspension, hvor det er vigtigt, at tingene er, som de plejer at være. Hans liv er ikke lutter lagkage, fortsætter Anne, men han virker tilfreds.

Anders kommer flere gange om ugen på Værestedet Klubben. Når han møder Anne, der også er leder i Klubben, siger han altid: - Hils dem derude! Og selvom han ikke er en mand af mange ord, så er det dem ude på Valhalla han hilser, afslutter Anne.


Fortællingen er anonymiseret 
Hils dem derude!
Anders var 38 år, da han flyttede han ind på Valhalla. Han var hjemløs, på førtidspension, var alkoholiker og var vred. Langsomt fandt Anders dog ud af, at han kunne få hjælp af personalet på Valhalla til at løse mange af sine udfordringer og det hjalp på hans vrede.
 
-Anders klarede sig rimelig godt på Valhalla. Han boede pænt, ordentligt og rent og styrede sin økonomi selv. Men hvis han for eksempel fik et brev, han ikke kunne gennemskue, så blev han vred og skældte ud. Sådan fortæller Anne Johansson, der er leder på Valhalla, hvor Anders boede i syv år.
 
Anders var meget optaget af at få et liv, der indeholdt noget normalitet. Han lavede mad til sig selv, holdt sin lejlighed på Valhalla pænt og gav tit udtryk for, at han ønskede sig en emhætte, så han kunne bruge udsugningen, når han stegte sin aftensmad. Anders havde ikke en stor omgangskreds og han brugte heller ikke fællesskabet på Valhalla så meget. Men han satte pris på fællesarrangementerne til jul, påske og pinse.
 
Langsomt blev Anders bedre til at håndtere sin vrede og frustration. Han fandt ud af, at personalet på Valhalla kunne hjælpe ham med for eksempel at forstå breve fra kommunen. Anders fik også hjælp til at blive undersøgt somatisk.
 
Efter noget tid blev Anders skrevet op i et boligselskab. Og efter 7 år på Valhalla fik han tilbudt en lejlighed med to værelser og med emhætte. Anders takkede ja og han bor der nu på femte år. I starten havde han bostøtte, men nu klarer han sig selv. Han drikker fortsat og lever et stille og roligt liv på førtidspension, hvor det er vigtigt, at tingene er, som de plejer at være. Hans liv er ikke lutter lagkage, fortsætter Anne, men han virker tilfreds.

Anders kommer flere gange om ugen på Værestedet Klubben. Når han møder Anne, der også er leder i Klubben, siger han altid: - Hils dem derude! Og selvom han ikke er en mand af mange ord, så er det dem ude på Valhalla han hilser, afslutter Anne.


Fortællingen er anonymiseret