Jeg så baglygterne fra min mands bil igennem et glas
Hanne er midt i 50’erne, da hun mister sit job. Hanne har ellers arbejdet hele livet og har også flere uddannelser bag sig. Selvom Hanne søger job efter job ender hun hver gang som den evige toer. Som dagene går begynder hun at føle sig ensom og værdiløs. Flaskerne frister mere og mere, men til omverdenen og sin mand Peter, fortæller Hanne bare, at hun er træt og syg. Det er først, da Hannes datter tager affære, at der sker en forandring. -Jeg føler mig ensom og værdiløs, fortæller Hanne. Hver morgen står jeg i housecoat med uglet hår og ser min mand køre af sted på arbejde. Det bliver faktisk så slemt, at jeg begynder at se bagpartiet fra de røde lygter fra hans bil igennem et glas. Og så er der alle undskyldningerne. For Hanne har i hvert fald ikke noget problem. Der går fire år, hvor Hannes drikkeri tager til og hvor sygdomshistorierne vokser også selvom besøg på hospitaler og hos læger viser, at Hanne ikke fejler noget. Hannes mand Peter, der arbejder 16 timer i døgnet, tror på at Hanne er syg. Det er også den historie, Hanne fortæller de få mennesker, der efterhånden er tilbage omkring hende. De andre skubber hun fra sig.
Min datter hjalp mig
  En dag hvor Hanne skal have svar på nogle prøver på Hillerød Hospital, ringer en af hendes voksne døtre for at tilbyde at tage med. Det viser sig, at hendes døtre har talt sammen om at deres mor har et alkoholproblem. Hanne har en alvorlig snak med datteren, og Hanne erkender, at hun har et alkoholproblem og beder om sin datters hjælp til at tale med lægen om det. For som Hanne siger, så er det ikke nemt, når man gennem fire år har forsøgt at skjule for lægerne, hvad der er galt. Efter lægesamtalen sætter Hanne og hendes datter sig ud i bilen og så tager hendes datter styringen og siger: Nu kører vi til Rusmiddelcentret. Og det gør de så.
 
- Jeg græd og var dybt ulykkelig, men Charlotte, der arbejder i Rusmiddelcentret, tog godt imod mig, fortæller Hanne. Charlotte var sød og kærlig og jeg følte mig tryg.  Bagefter tager Hanne og hendes datter ned til Hannes egen læge og får en recept på antabus og medicin for abstinenser. Samme aften får Hanne fortalt Peter, at hun har søgt behandling for alkoholproblemer. Peter bliver mundlam. For selvom han har haft alkohol inde på livet i sin familie før, så har han svært ved at forstå, hvorfor Hanne ikke bare kan stoppe med at drikke. For hvordan håndterer man lige, at ens kone har alkoholproblemer?
 
Efter tre samtaler på Rusmiddelcentret starter Hanne i Dagbehandlingen, hvor hun får Anders som behandler. Hanne føler sig hurtigt godt tilpas og tryg i gruppen. Hun sætter pris på, at der er nogen, der lytter til hende. Og som Hanne siger: Det blev min redning.
Jeg har fået styrken til at sige fra
  Særligt husker Hanne tilbage på arbejdet med at lave netværkskort, som er en fast del af dagbehandlingen. Her bliver man bedt om at tegne alle personer i ens netværk og tage stilling til, hvor tæt på de er, og hvor tæt på man ønsker, de skal være. Hanne bruger netværkskortet til at tale med Peter om, hvor tæt de ønsker at være på deres venner fra Jægerspris, som drikker en del alkohol. Hanne taber også ti kilo og begynder at træne, mens hun går i dagbehandlingen. 
 
-På et tidspunkt får vi også Peter på banen, supplerer Anders, der også holder en række parsamtaler med Hanne og Peter. Her opnår Peter en større forståelse for de udfordringer Hanne slås med i forhold til alkoholen. Samtidig får parret vendt nogle temaer omkring den daglige kommunikation derhjemme.
 
-Vi lærer at blive på egen boldbane og vi bliver bedre til at sætte os ned som to voksne og lytte til hinanden og snakke om livet og de daglige udfordringer, fortæller Hanne. På det tidspunkt var det svært for Peter at tale om følelser, men han får respekt for Anders, der får en særlig plads i de tos ægteskab. Den dag i dag kan Peter og jeg stadig sige: Vi skal have seriøs snak og så ved vi begge, hvad det betyder, griner Hanne.
 
Samtidig opbygger Hanne evnen til at sige fra, mærke efter og sætte grænser. Alt for længe har hun ladet sig glide med i stedet for at tage stilling og sige fra.
 
-For nylig skulle vi til et arrangement, hvor jeg vidste, at jeg ville have brug for en bagdør, hvis det blev for meget med alkohol, fortsætter Hanne. Her aftaler vi, at hvis det bliver ubehageligt, så kører vi. Og det gjorde vi og det var fint. Jeg har fået styrken til at sige fra og Peter er blevet min medspiller. Det er redskaber, vi har fået med fra rusmiddelcentret, understreger Hanne.
 
Hanne drikker ikke længere, hun er kommet tilbage på arbejdsmarkedet og er tilknyttet Efterbehandlingen i Rusmiddelcentret, hvor hun kommer, når hun har tid. For som hun siger: Der er så mange gode ting i mit liv nu.
Jeg så baglygterne fra min mands bil igennem et glas
Hanne er midt i 50’erne, da hun mister sit job. Hanne har ellers arbejdet hele livet og har også flere uddannelser bag sig. Selvom Hanne søger job efter job ender hun hver gang som den evige toer. Som dagene går begynder hun at føle sig ensom og værdiløs. Flaskerne frister mere og mere, men til omverdenen og sin mand Peter, fortæller Hanne bare, at hun er træt og syg. Det er først, da Hannes datter tager affære, at der sker en forandring. -Jeg føler mig ensom og værdiløs, fortæller Hanne. Hver morgen står jeg i housecoat med uglet hår og ser min mand køre af sted på arbejde. Det bliver faktisk så slemt, at jeg begynder at se bagpartiet fra de røde lygter fra hans bil igennem et glas. Og så er der alle undskyldningerne. For Hanne har i hvert fald ikke noget problem. Der går fire år, hvor Hannes drikkeri tager til og hvor sygdomshistorierne vokser også selvom besøg på hospitaler og hos læger viser, at Hanne ikke fejler noget. Hannes mand Peter, der arbejder 16 timer i døgnet, tror på at Hanne er syg. Det er også den historie, Hanne fortæller de få mennesker, der efterhånden er tilbage omkring hende. De andre skubber hun fra sig.
Min datter hjalp mig
  En dag hvor Hanne skal have svar på nogle prøver på Hillerød Hospital, ringer en af hendes voksne døtre for at tilbyde at tage med. Det viser sig, at hendes døtre har talt sammen om at deres mor har et alkoholproblem. Hanne har en alvorlig snak med datteren, og Hanne erkender, at hun har et alkoholproblem og beder om sin datters hjælp til at tale med lægen om det. For som Hanne siger, så er det ikke nemt, når man gennem fire år har forsøgt at skjule for lægerne, hvad der er galt. Efter lægesamtalen sætter Hanne og hendes datter sig ud i bilen og så tager hendes datter styringen og siger: Nu kører vi til Rusmiddelcentret. Og det gør de så.
 
- Jeg græd og var dybt ulykkelig, men Charlotte, der arbejder i Rusmiddelcentret, tog godt imod mig, fortæller Hanne. Charlotte var sød og kærlig og jeg følte mig tryg.  Bagefter tager Hanne og hendes datter ned til Hannes egen læge og får en recept på antabus og medicin for abstinenser. Samme aften får Hanne fortalt Peter, at hun har søgt behandling for alkoholproblemer. Peter bliver mundlam. For selvom han har haft alkohol inde på livet i sin familie før, så har han svært ved at forstå, hvorfor Hanne ikke bare kan stoppe med at drikke. For hvordan håndterer man lige, at ens kone har alkoholproblemer?
 
Efter tre samtaler på Rusmiddelcentret starter Hanne i Dagbehandlingen, hvor hun får Anders som behandler. Hanne føler sig hurtigt godt tilpas og tryg i gruppen. Hun sætter pris på, at der er nogen, der lytter til hende. Og som Hanne siger: Det blev min redning.
Jeg har fået styrken til at sige fra
  Særligt husker Hanne tilbage på arbejdet med at lave netværkskort, som er en fast del af dagbehandlingen. Her bliver man bedt om at tegne alle personer i ens netværk og tage stilling til, hvor tæt på de er, og hvor tæt på man ønsker, de skal være. Hanne bruger netværkskortet til at tale med Peter om, hvor tæt de ønsker at være på deres venner fra Jægerspris, som drikker en del alkohol. Hanne taber også ti kilo og begynder at træne, mens hun går i dagbehandlingen. 
 
-På et tidspunkt får vi også Peter på banen, supplerer Anders, der også holder en række parsamtaler med Hanne og Peter. Her opnår Peter en større forståelse for de udfordringer Hanne slås med i forhold til alkoholen. Samtidig får parret vendt nogle temaer omkring den daglige kommunikation derhjemme.
 
-Vi lærer at blive på egen boldbane og vi bliver bedre til at sætte os ned som to voksne og lytte til hinanden og snakke om livet og de daglige udfordringer, fortæller Hanne. På det tidspunkt var det svært for Peter at tale om følelser, men han får respekt for Anders, der får en særlig plads i de tos ægteskab. Den dag i dag kan Peter og jeg stadig sige: Vi skal have seriøs snak og så ved vi begge, hvad det betyder, griner Hanne.
 
Samtidig opbygger Hanne evnen til at sige fra, mærke efter og sætte grænser. Alt for længe har hun ladet sig glide med i stedet for at tage stilling og sige fra.
 
-For nylig skulle vi til et arrangement, hvor jeg vidste, at jeg ville have brug for en bagdør, hvis det blev for meget med alkohol, fortsætter Hanne. Her aftaler vi, at hvis det bliver ubehageligt, så kører vi. Og det gjorde vi og det var fint. Jeg har fået styrken til at sige fra og Peter er blevet min medspiller. Det er redskaber, vi har fået med fra rusmiddelcentret, understreger Hanne.
 
Hanne drikker ikke længere, hun er kommet tilbage på arbejdsmarkedet og er tilknyttet Efterbehandlingen i Rusmiddelcentret, hvor hun kommer, når hun har tid. For som hun siger: Der er så mange gode ting i mit liv nu.
Jeg så baglygterne fra min mands bil igennem et glas
Hanne er midt i 50’erne, da hun mister sit job. Hanne har ellers arbejdet hele livet og har også flere uddannelser bag sig. Selvom Hanne søger job efter job ender hun hver gang som den evige toer. Som dagene går begynder hun at føle sig ensom og værdiløs. Flaskerne frister mere og mere, men til omverdenen og sin mand Peter, fortæller Hanne bare, at hun er træt og syg. Det er først, da Hannes datter tager affære, at der sker en forandring. -Jeg føler mig ensom og værdiløs, fortæller Hanne. Hver morgen står jeg i housecoat med uglet hår og ser min mand køre af sted på arbejde. Det bliver faktisk så slemt, at jeg begynder at se bagpartiet fra de røde lygter fra hans bil igennem et glas. Og så er der alle undskyldningerne. For Hanne har i hvert fald ikke noget problem. Der går fire år, hvor Hannes drikkeri tager til og hvor sygdomshistorierne vokser også selvom besøg på hospitaler og hos læger viser, at Hanne ikke fejler noget. Hannes mand Peter, der arbejder 16 timer i døgnet, tror på at Hanne er syg. Det er også den historie, Hanne fortæller de få mennesker, der efterhånden er tilbage omkring hende. De andre skubber hun fra sig.
Min datter hjalp mig
  En dag hvor Hanne skal have svar på nogle prøver på Hillerød Hospital, ringer en af hendes voksne døtre for at tilbyde at tage med. Det viser sig, at hendes døtre har talt sammen om at deres mor har et alkoholproblem. Hanne har en alvorlig snak med datteren, og Hanne erkender, at hun har et alkoholproblem og beder om sin datters hjælp til at tale med lægen om det. For som Hanne siger, så er det ikke nemt, når man gennem fire år har forsøgt at skjule for lægerne, hvad der er galt. Efter lægesamtalen sætter Hanne og hendes datter sig ud i bilen og så tager hendes datter styringen og siger: Nu kører vi til Rusmiddelcentret. Og det gør de så.
 
- Jeg græd og var dybt ulykkelig, men Charlotte, der arbejder i Rusmiddelcentret, tog godt imod mig, fortæller Hanne. Charlotte var sød og kærlig og jeg følte mig tryg.  Bagefter tager Hanne og hendes datter ned til Hannes egen læge og får en recept på antabus og medicin for abstinenser. Samme aften får Hanne fortalt Peter, at hun har søgt behandling for alkoholproblemer. Peter bliver mundlam. For selvom han har haft alkohol inde på livet i sin familie før, så har han svært ved at forstå, hvorfor Hanne ikke bare kan stoppe med at drikke. For hvordan håndterer man lige, at ens kone har alkoholproblemer?
 
Efter tre samtaler på Rusmiddelcentret starter Hanne i Dagbehandlingen, hvor hun får Anders som behandler. Hanne føler sig hurtigt godt tilpas og tryg i gruppen. Hun sætter pris på, at der er nogen, der lytter til hende. Og som Hanne siger: Det blev min redning.
Jeg har fået styrken til at sige fra
  Særligt husker Hanne tilbage på arbejdet med at lave netværkskort, som er en fast del af dagbehandlingen. Her bliver man bedt om at tegne alle personer i ens netværk og tage stilling til, hvor tæt på de er, og hvor tæt på man ønsker, de skal være. Hanne bruger netværkskortet til at tale med Peter om, hvor tæt de ønsker at være på deres venner fra Jægerspris, som drikker en del alkohol. Hanne taber også ti kilo og begynder at træne, mens hun går i dagbehandlingen. 
 
-På et tidspunkt får vi også Peter på banen, supplerer Anders, der også holder en række parsamtaler med Hanne og Peter. Her opnår Peter en større forståelse for de udfordringer Hanne slås med i forhold til alkoholen. Samtidig får parret vendt nogle temaer omkring den daglige kommunikation derhjemme.
 
-Vi lærer at blive på egen boldbane og vi bliver bedre til at sætte os ned som to voksne og lytte til hinanden og snakke om livet og de daglige udfordringer, fortæller Hanne. På det tidspunkt var det svært for Peter at tale om følelser, men han får respekt for Anders, der får en særlig plads i de tos ægteskab. Den dag i dag kan Peter og jeg stadig sige: Vi skal have seriøs snak og så ved vi begge, hvad det betyder, griner Hanne.
 
Samtidig opbygger Hanne evnen til at sige fra, mærke efter og sætte grænser. Alt for længe har hun ladet sig glide med i stedet for at tage stilling og sige fra.
 
-For nylig skulle vi til et arrangement, hvor jeg vidste, at jeg ville have brug for en bagdør, hvis det blev for meget med alkohol, fortsætter Hanne. Her aftaler vi, at hvis det bliver ubehageligt, så kører vi. Og det gjorde vi og det var fint. Jeg har fået styrken til at sige fra og Peter er blevet min medspiller. Det er redskaber, vi har fået med fra rusmiddelcentret, understreger Hanne.
 
Hanne drikker ikke længere, hun er kommet tilbage på arbejdsmarkedet og er tilknyttet Efterbehandlingen i Rusmiddelcentret, hvor hun kommer, når hun har tid. For som hun siger: Der er så mange gode ting i mit liv nu.