Ambassadør for Klubben
Oskar er 35 år, da han ryger ud af sin lejlighed og går på gaden. Han overnatter på stationen, ved et tidligere hotel og ved en fritidsklub. Ernst, der arbejder i Klubben og er udgående medarbejder inviterer Oskar ned i Klubben.
 
-Jeg havde det sgu ikke godt, fortæller Oskar, da vi interviewer ham og Ernst en solskinsdag over en cola på græsplanen bag Klubben. Jeg hørte stemmer og lå og råbte og drak 12 eller 14 eller måske 20 bajere om dagen.
 
Det tager tid for Ernst at få Oskar at få lyst til at møde op i Klubben, men Ernst bliver ved og frister med et bad, morgenmad og kaffe. Og det virker. - Jeg begynder at komme ned forbi klubben, når jeg er in the mood til det, fortæller Oskar.
 
- Det er den store streg under de små skridt, supplerer Ernst. Ernst tager kontakt til Per fra det opsøgende psykiatriske team og inviterer ham på besøg i Klubben, så han kan få kontakt til Oskar. Per kommer i Klubben til den varme mad om torsdagen, hvor der er en god chance for at møde Oskar. Klubben bliver langsomt den base, hvor Per og Oskar mødes. Der går uger og måneder og en dag inviterer Per en psykiater med i Klubben. Men Oskar har en dårlig oplevelse fra en tidligere indlæggelse, så han er ikke meget for at skulle have kontakt med psykiatrien igen og han løber ud af døren. 

Oskars familie vil meget gerne hjælpe, men har svært ved at få lov af Oskar. De er også i dialog med Klubben om, hvordan de kan få kontakt til Oskar igen.
 
- Min ugentlige aftale med Per hjælper mig meget og Ernst og Klubben gør også, understreger Oskar. Oskar starter medicinsk behandling og Ernst hjælper med at få ham skrevet op i et boligselskab. Og langsomt begynder Oskar at få det bedre.
 
Og så en dag får han tilbudt en bolig og flytter ind.
 
Oskar bor stadig i lejligheden. Han har bostøtte og kommer fortsat i Klubben. Alkoholen er der skåret gevaldigt ned på, og stemmerne er næsten væk. – Og nu holder jeg jul med min familie, griner Oskar. Jeg kommer lige fra besøg hos min bror og ham havde jeg ellers ikke set i 5-6 år. Og så er jeg blevet onkel.
 
-Hvis ikke Klubben og opsøgende psykiatrisk team havde været der, havde jeg stadig tumlet rundt. Det må du gerne skrive, understreger Oskar. - Det er godt, der er nogen, der kan holde os i ørerne, når vi går ned med flaget
 
- Måske kan jeg være ambassadør for Klubben. De har gjort det godt. Jeg er meget godt tilfreds. 
 
 

Ambassadør for Klubben
Oskar er 35 år, da han ryger ud af sin lejlighed og går på gaden. Han overnatter på stationen, ved et tidligere hotel og ved en fritidsklub. Ernst, der arbejder i Klubben og er udgående medarbejder inviterer Oskar ned i Klubben.
 
-Jeg havde det sgu ikke godt, fortæller Oskar, da vi interviewer ham og Ernst en solskinsdag over en cola på græsplanen bag Klubben. Jeg hørte stemmer og lå og råbte og drak 12 eller 14 eller måske 20 bajere om dagen.
 
Det tager tid for Ernst at få Oskar at få lyst til at møde op i Klubben, men Ernst bliver ved og frister med et bad, morgenmad og kaffe. Og det virker. - Jeg begynder at komme ned forbi klubben, når jeg er in the mood til det, fortæller Oskar.
 
- Det er den store streg under de små skridt, supplerer Ernst. Ernst tager kontakt til Per fra det opsøgende psykiatriske team og inviterer ham på besøg i Klubben, så han kan få kontakt til Oskar. Per kommer i Klubben til den varme mad om torsdagen, hvor der er en god chance for at møde Oskar. Klubben bliver langsomt den base, hvor Per og Oskar mødes. Der går uger og måneder og en dag inviterer Per en psykiater med i Klubben. Men Oskar har en dårlig oplevelse fra en tidligere indlæggelse, så han er ikke meget for at skulle have kontakt med psykiatrien igen og han løber ud af døren. 

Oskars familie vil meget gerne hjælpe, men har svært ved at få lov af Oskar. De er også i dialog med Klubben om, hvordan de kan få kontakt til Oskar igen.
 
- Min ugentlige aftale med Per hjælper mig meget og Ernst og Klubben gør også, understreger Oskar. Oskar starter medicinsk behandling og Ernst hjælper med at få ham skrevet op i et boligselskab. Og langsomt begynder Oskar at få det bedre.
 
Og så en dag får han tilbudt en bolig og flytter ind.
 
Oskar bor stadig i lejligheden. Han har bostøtte og kommer fortsat i Klubben. Alkoholen er der skåret gevaldigt ned på, og stemmerne er næsten væk. – Og nu holder jeg jul med min familie, griner Oskar. Jeg kommer lige fra besøg hos min bror og ham havde jeg ellers ikke set i 5-6 år. Og så er jeg blevet onkel.
 
-Hvis ikke Klubben og opsøgende psykiatrisk team havde været der, havde jeg stadig tumlet rundt. Det må du gerne skrive, understreger Oskar. - Det er godt, der er nogen, der kan holde os i ørerne, når vi går ned med flaget
 
- Måske kan jeg være ambassadør for Klubben. De har gjort det godt. Jeg er meget godt tilfreds. 
 
 

Ambassadør for Klubben
Oskar er 35 år, da han ryger ud af sin lejlighed og går på gaden. Han overnatter på stationen, ved et tidligere hotel og ved en fritidsklub. Ernst, der arbejder i Klubben og er udgående medarbejder inviterer Oskar ned i Klubben.
 
-Jeg havde det sgu ikke godt, fortæller Oskar, da vi interviewer ham og Ernst en solskinsdag over en cola på græsplanen bag Klubben. Jeg hørte stemmer og lå og råbte og drak 12 eller 14 eller måske 20 bajere om dagen.
 
Det tager tid for Ernst at få Oskar at få lyst til at møde op i Klubben, men Ernst bliver ved og frister med et bad, morgenmad og kaffe. Og det virker. - Jeg begynder at komme ned forbi klubben, når jeg er in the mood til det, fortæller Oskar.
 
- Det er den store streg under de små skridt, supplerer Ernst. Ernst tager kontakt til Per fra det opsøgende psykiatriske team og inviterer ham på besøg i Klubben, så han kan få kontakt til Oskar. Per kommer i Klubben til den varme mad om torsdagen, hvor der er en god chance for at møde Oskar. Klubben bliver langsomt den base, hvor Per og Oskar mødes. Der går uger og måneder og en dag inviterer Per en psykiater med i Klubben. Men Oskar har en dårlig oplevelse fra en tidligere indlæggelse, så han er ikke meget for at skulle have kontakt med psykiatrien igen og han løber ud af døren. 

Oskars familie vil meget gerne hjælpe, men har svært ved at få lov af Oskar. De er også i dialog med Klubben om, hvordan de kan få kontakt til Oskar igen.
 
- Min ugentlige aftale med Per hjælper mig meget og Ernst og Klubben gør også, understreger Oskar. Oskar starter medicinsk behandling og Ernst hjælper med at få ham skrevet op i et boligselskab. Og langsomt begynder Oskar at få det bedre.
 
Og så en dag får han tilbudt en bolig og flytter ind.
 
Oskar bor stadig i lejligheden. Han har bostøtte og kommer fortsat i Klubben. Alkoholen er der skåret gevaldigt ned på, og stemmerne er næsten væk. – Og nu holder jeg jul med min familie, griner Oskar. Jeg kommer lige fra besøg hos min bror og ham havde jeg ellers ikke set i 5-6 år. Og så er jeg blevet onkel.
 
-Hvis ikke Klubben og opsøgende psykiatrisk team havde været der, havde jeg stadig tumlet rundt. Det må du gerne skrive, understreger Oskar. - Det er godt, der er nogen, der kan holde os i ørerne, når vi går ned med flaget
 
- Måske kan jeg være ambassadør for Klubben. De har gjort det godt. Jeg er meget godt tilfreds.